Fredagsfamilien mødes ca. en gang om måneden kl. 16.30-19.00. Det er en familieklub med aktiviteter, gudstjeneste og fællesspisning.
Aktiviteterne kan være næsten alt: det kan være en leg eller papirklip, det kan være fælles for alle, delt i små grupper eller enkeltvis.
Maden kan være lige præcis så avanceret, som madholdet gør det til, men det skal helst være nogenlunde børnevenligt.
I fredagsfamilien er det frivillige, der står for aktiviteterne og for at lave mad, dække bord og vaske op, så børnefamilierne kan komme og få en hyggelig og afslappet aften sammen.
Derfor har vi brug for frivillige, der vil stå for aktiviteterne, og vi har brug for frivillige, der vil stå for mad osv.
Man kan hjælpe enten med aktiviteten eller maden, og man kan hjælpe en enkelt aften eller flere.