Søndag d. 24. maj 2020, kl. 09:00

Endelig kan vi igen fejre gudstjeneste i Brejning kirke.

Alle sundhedsstyrelsens anbefalinger vil blive overholdt under gudstjenesten. Det betyder blandt andet, at kirkegængere bliver anvist pladser, så alle sidder med mindst 2 meters afstand. Personer fra samme husstand er dog undtaget afstandskravet. Der må højst være 36 mennesker i kirken. Vi beder om, at kirken fyldes på de forreste bænke først. Hver gang kirkebænkene har været i brug, vaskes de af, så de er rene, når næste kirkegænger kommer. For at mindske smittespredning, er alle hynder fra kirkebænkene fjernet. Medbring gerne din egen siddepude.

Der bruges sangblade (som ikke genbruges) i stedet for salmebøger.

Altergangen bliver kontinuerlig. Kirketjeneren uddeler brødet og præsten vinen. Stå i god afstand, når du venter på at modtage nadveren. Kirketjener og præst vil ikke sige noget, når de uddeler brødet og vinen, for at undgå dråbesmitte.

Vi glæder os!

Medvirkende
HL
Sted Chr Kellersvej 1, 7080 Børkop