Torsdag d. 26. september 2019, kl. 19:00

Foredrag med Dina el-Erhayem

Emne: Livets vand

Dina Al-Erhayem er uddannet skuespiller fra Århus Teater og har arbejdet som vært på DR1’s “Dinas Dates”, DR2’s “Univers” og dk4’s ”Dina & Direktøren” samt “Livsvalg”.

I foredraget “Hvem er Gud for danskerne?” fortæller Dina Al-Erhayem om, hvilken forskel det har gjort i hendes liv at få en personlig tro på Jesus. Ifølge Dina, taler vi ofte om kristendommen som et sæt værdier i samfundet i stedet for en levende relation.

“Til den der tager imod Jesus, knytter der sig en lang række løfter, der har med liv i overflod og livsforvandling for den enkelte at gøre. Men det var skelsættende for mig som tidligere ateist at opdage, at der er en virkelighed bag ordene i Bibelen. En ting er at læse om Jesu disciple, der oplever Guds mægtige, forvandlende kraft, men noget helt andet er selv at opleve det” fortæller Dina.

Sted: Markant, Ågade 6, Børkop

Sted
Markant, Ågade 6, Børkop
Pris
Gratis