Mange vælger forkert ved bisættelsen

Artikel fra Menighedsrådenes Blad, som udkom i august.

 

Af Alex Kjær

Den traditionelle kistebegravelse er ikke længere det sikre valg, når en bortgået skal ud på den sidste rejse. Flere og flere vælger kremering og bisættelse, og særlig er den anonyme fællesgrav populær.

Men et gravsted uden personligt minde kan være det forkerte valg, fortæller flere af de kirkegårdsledere, Menighedsrådenes Blad har talt med.

De efterladte vil gerne have et sted at gå til for at mindes, så ofte er det misforstået hensyn, når en afdød vælger den anonyme fællesgrav for ikke at besvære de efterladte med et sted, som i en eller anden udstrækning skal holdes.

I Kerteminde har de sågar været ude for at måtte grave urner op af fællesplænen og flytte dem til et sted med personligt minde.

Nogle foretrækker askespredning fra havet, andre at blive sat ned i en skovkirkegård blandt træer og fuglesang. I Silkeborg er skovkirkegården et stort hit. Siden den åbnede for godt et år siden er 25 procent af urnenedsættelserne sket i skovbunden.

Orientering til gravstedsejer

Almindelige bestemmelser for gravstedets benyttelse m.v.

Fornyelse

Gravstedsretten kan som regel fornyes efter udløb mod betaling af den i kirkegårdsvedtægten fastsatte takst.

Indehaveren af gravstedet må i god tid inden udløbet af fredningsperioden rette henvendelse til kirkegårdskontoret herom. Hvis en sådan henvendelse ikke sker, vil gravstedet hjemfalde til kirkegården.

Når gravstedsretten ikke ønskes fornyet, kan indehaveren af gravstedet indenfor en nærmere angivet frist borttage gravminder, fundamenter, planter m.v. således at gravstedet afleveres i planeret stand.

Indhegning

Gravstedet må ikke uden menighedsrådets samtykke hegnes med andet end levende hegn som foreskrevet i kirkegårdsvedtægten.

Alle gravstedshække plantes, vedligeholdes og klippes ved menighedsrådets foranstaltning, og sådanne hække er menighedsrådets ejendom.

Kirken forbeholder sig ret til regulering af gravstedets grænser i fredningsperioden.

Beplantning

Hvis bestående beplantning på gravstedet ved deres højde eller udbredelse skønnes at være til ulempe, kan menighedsrådet med provstiudvalgets forudgående godkendelse forlange dem beskåret eller fjernet.

Bestående beplantninger, herunder træer, må ikke uden provstiudvalgets forudgående  godkendelse beskæres eller fjernes, uanset hvor på kirkegårdsarealet de står, og uanset af hvem beplantningen er bekostet.

I plæneafdelingerne A-1 til A-8, er det ikke tilladt at plante i græsplænen, eller på anden måde foretage indgreb i anlægget.

Ved mindeplader i plænen, må der kun anvendes, de af Menighedsrådet godkendte, vendbare metalvaser. Max 2 stk. pr. mindeplade.

Endvidere må der ikke opstilles figurer, lamper mv. med henblik på varig udsmykning,  af gravsteder i plænen.

Gravminder

Menighedsrådet påser, at der ikke anbringes gravminder, som ved deres  størrelse eller form vil virke skæmmende for kirken eller kirkegården, eller hvis indskrift og udstyr må anses for upassende.

Er sådanne gravminder trods alt blevet anbragt, kan de, hvis de ikke er registreres som bevaringsværdige, af provstiudvalget forlanges fjernet fra kirkegården.

Fundamentet til gravminder skal udføres så forsvarligt, at der ikke kan opstå fare ved at gravsætte i et tilstødende gravsted.

I plæneafdelingerne A-1 til A-8, skal mindeplader være på målene 40 X 60 cm. og lægges i niveau med plænen.

Menighedsrådet må ikke fjerne registrerede gravminder fra kirkegården.

Registreringen foretages efter derom gældende bestemmelser. Menighedsrådet sørger for, at de pågældende indehavere af gravstedsretten, såvidt det er muligt, bliver gjort bekendt med registreringen.

På menighedsrådets begæring har indehaveren af gravstedsretten pligt til at afhjælpe indtrufne beskadigelser af gravminder.

Vedligeholdelse og eventuel istandsættelse af registrerede gravminder, der er hjemfaldet til kirkegården, påhviler menighedsrådet.

Vedligeholdelse

Indehavere af gavstedsretten har pligt til at sørge for gravstedets sømmelige vedligeholdelse. Sker dette ikke, kan gravstedet sløjfes i henhold til kirkegårdsvedtægtens bestemmelser.

Vedligeholdelsen er obligatorisk i plæneafdelingerne A-1 til A-8.

Beskadigelser, der er forårsaget af naturbegivenheder, hærværk o. lign., har menighedsrådet intet ansvar for.

Renholdelse m.v. for et år ad gangen.

Menighedsrådet tilbyder renholdelse af gravstedet ved oprettelse af en skriftlig aftale herom og i øvrigt til de i kirkegårdsvedtægten fastsatte takster. En sådan aftale kan også omfatte andre ydelser, som f.eks. grandækning eller –pyntning, plantning af sommerblomster m.v.

Menighedsrådet fremsender hvert år en regning på renholdelse i henhold til aftalen, og betaling skal ske til kirkens kasserer.

Renholdelse m.v. for en fredningsperiode. (Vedligeholdelsesaftale)

Menighedsrådet kan påtage sig renholdelse m.v. for en fredningsperiode eller eventuelt for et kortere åremål, ved oprettelse af en skriftlig aftale herom og i øvrigt til de i kirkegårdsvedtægten fastsatte takster.

Betaling i henhold til en sådan aftale sker en gang for alle og direkte til stiftsøvrighedens kasserer. (kirkegårdskontoret opretter aftalen)

Det er ikke tilladt menighedsrådsmedlemmer, kirkeværge, graver/kirkegårdsleder eller andre ved kirken eller kirkegården ansatte personer at foretage ren- eller vedligeholdelse for egen regning.

Fredningsperiode

Efter hver nedsættelse i gravstedet, skal der være en fuld fredningsperiode (Urner 10 år og kister 25 år). Er dette ikke tilfældet, skal den forlænges for så lang tid, at fredningsperioden er i overensstemmelse med kirkegårdsvedtægten.

Erhvervelse, forlængelse og fornyelse. Der henvises til taksterne der er fastsat som det fremgår af kirkegårdsvedtægterne, af Vejle Provsti, og reguleres én gang årligt.

Overdragelse af gravstedsretten

Gravstedsretten kan kun overdrages med menighedsrådets samtykke. Jf. dog herved kirkeministeriets cirkulære af 5. august 1977, afsnit I:

En person, hvis nærmeste efterladte er umyndige børn, som på grund af dødsfaldet er uden værge, begraves i et gravsted, der erhverves i forbindelse med dødsfaldet, har børnenes nye værge – og børnene selv, hvis de forinden bliver myndige – ret til inden 1 år efter begravelsen at kræve, at brugsretten overføres til børnene. Den, der havde erhvervet brugsretten til gravstedet, har i så fald krav på at få godtgjort sine udgifter til erhvervelse og anlæggelse. Disse regler gælder dog ikke, hvis børnene alle er over 15 år og har givet deres tilslutning til, at brugsretten blev tillagt erhververen.

Ordensbestemmelser

Kirkegården er indviet sted, hvor der skal være orden og fred.

Kirkegårdens låger skal holdes lukkede.

Visne blomster og kranse, papir, plast og affald fra gravstederne skal sorteres og lægges i de respektive affaldskurve, større mængder grønt affald kan lægges på affaldspladsen.

Redskaber, som benyttes af gravstedsbrugerne, skal efter brug  rengøres og sættes på plads.

Kemiske midler mod ukrudt må ikke anvendes.

Færdsel uden for kirkegårdens gange er ikke tilladt.

Cykling og løb på gangene er forbudt.

Afbrydning af grene, beskadigelser af hegn og beplantninger, fjernelse af blomster eller planter fra kirkegården eller andres gravsteder, beskadigelse af gravminder og lignende kan medføre erstatningsansvar og eventuelt tillige strafansvar.

Personalet er forpligtiget til at påtale enhver krænkelse af kirkegårdens orden og fred.

I øvrigt henvises til den af provstiudvalget godkendte ”Vedtægt for kirkegården”, som ligger til gennemsyn på kirkegårdens kontor.

 

 

Gauerslund-sogn.dk bruger cookies. Se mere information Acceptér cookies